Bitmap

Velkommen til Susanne

Velkommen til Arena X, Efterskolen for sport og skills!

Hos Arena X er vi stolte af at byde velkommen til nye ansigter, der er med til at forme vores hverdag og kultur. I dag siger vi hej til vores nye administrative medarbejder, Susanne Pedersen.

Susanne kommer med mere end 16 års erfaring fra folkeskolen, hvor hun har arbejdet som administrativ koordinator og været en aktiv del af både hverdag, fællesskab og udvikling. Hun har et stærkt fokus på trivsel og brænder for at skabe rammer, hvor alle føler sig som en del af noget større.

For Susanne er kontoret skolens hjerte. Et sted hvor overblik, nærvær og samarbejde går hånd i hånd. Netop derfor glæder hun sig også til at være med til at opbygge og udvikle administrationen fra bunden og blive en del af det helt særlige efterskoleliv.

Vi er utrolig glade for at have dig med på holdet, Susanne. Velkommen til Arena X familien