Vi er glade for at byde velkommen til Mathias Rask Thomsen på Arena X.
For Mathias var Arena X en spændende mulighed for at være med til at bygge en efterskole op fra bunden. Skolens overordnede tanke og vision passer godt til hans syn på efterskoleverdenen, og han glæder sig til at sætte sit præg på skolens fremtid.
Mathias brænder særligt for relationsarbejdet med unge mennesker. For ham er det en spændende aldersgruppe, hvor eleverne gennemgår en stor menneskelig udvikling – og netop den rejse glæder han sig til at være en del af som lærer.
Derudover er Mathias lidt af en musik- og fodboldnørd, og det glæder han sig til at udfolde på Arena X.
Og så er der også et par ting, man måske ikke vidste om Mathias:
Han er en habil golfspiller.
Og så har han en hund, der hedder Sven – uden d.
Velkommen til, Mathias!