Bitmap

Faciliteterne

Arena X etableres i et tidligere vandrehjem, der pt. nu gennemgår en stor renovering, og til skolestart i august 2026, fremstår hovedbygningen fuldstændig nyistandsat med topmoderne køkken, spisesal, opholdsrum, fælles opholdsrum, grupperum, lærerværelse, vagtværelser og 6 fleksible klasseværelser.

Se skitserne nedenfor og få et indtryk af hovedbygningens stue og 1. sal. 

Der opdateres løbende med billeder af bygningerne henover byggeperioden.

Et besøg hos os kan dog sagtens give et fint indtryk af skolen og særligt vores fantastiske faciliteter i Sportscenter Herning, der ligger som nærmeste nabo. 

Alle vores idrætsgrene er i gåafstand til skolen, og giver den optimale logistik for eleverne i hverdagen.

Det kan også nævnes, at ARENA X er en bynær efterskole, og der er kun 3 km. til gågaden i midtbyen af Herning.